Foto af Anders Bach
Forfatterportræt: Thomas Bagger
Thomas Bagger (f. 1981) er uddannet Cand. mag. i medievidenskab og var på vej ind i IT-branchen, da han i 2017 debuterede med krimien Den permanente. Siden har han udgivet Superstar (2018), Grav (2019), Manden i tre dele (2021) og Den nittende ø (2022).
I medierne kaldes Thomas Bagger en »cool ny stemme på den danske krimiscene.« Sproget har et særpræget udtryk, der adskiller sig fra andre krimier, og en barsk fortællermæssig drivkraft, med plots som brændemærker bogens karakterer. Thomas Baggers krimier afsluttes sjældent under lykkelige omstændigheder. Tværtimod arbejder han sig hellere mod en sandfærdig og nødvendig slutning, der ikke skal vinde hjerter, men udfordre læserens egen moral.
Bagger har to gange været nomineret til Krimimessens Publikumspris 2022 og har fået solgt rettighederne til Manden i tre dele og efterfølgeren Den nittende ø til Tyskland.
Hvad kendetegner en god krimi?
Der skal der ske noget nyt! Dramaturgi skal ikke altid til genbrug, men til forbrændingsanlægget. Dette gælder særligt for kriminalromanen. Det er den eneste litterære genre, hvor forfatteren skriver til et professionelt publikum. Læseren ved på forhånd at krimier omhandler en forbrydelse som ryster en orden, som efterfølgende skal genetableres i en kamp mellem godt og ondt. Gerne med en særlig tidsfrist, samt et fletværk af kærlighedsfnidder og misbrugstendenser. Men læseren skal ikke altid på date med »Plotte-Lotte.« De bør også møde fortællinger, hvor skabelonerne er slået i stykker, og krimiens genrekonventioner, er ligeså udfordret som bogens karakterer og læseoplevelsen føles forynget og ægte og levende.
Hvor finder du inspiration til dine bøger?
Særligt i faglitteratur om hjernens biokemi, evolutionsteori og kognitiv adfærd. At vores hjerner ikke har udviklet sig synderligt siden stenalderen, er en ting der optager mig meget. Tænk at vi den dag i dag, stadig går rundt med et kognitivt alarmsystem, der skal sikre os mod at blive spist af vilde dyr, og eller dræbt af andre stammer. Det er enormt anvendeligt i mine krimier, hvor karakterne kommer i kontakt med ekstreme følelser, at jeg kan formidle disse tankestrømme og kropslige reaktioner, så sandfærdigt så muligt. Jeg vil gerne føre læseren helt tæt på frygten. Og eftersom frygt kun findes inde i vores egne hoveder, har jeg i mange år nærstuderet de udløsende kognitive faktorer, som får det til at løbe os koldt ned ad ryggen.
Hvad er særligt ved din måde at skrive krimier på?
Der findes krimiforfattere, og så findes der forfattere der skriver krimier. Her taler jeg ikke om en præferentiel skillevæg, hvor det ene er bedre end det andet, men snarere om to forskellige arbejdsmetoder. Den ‘klassiske krimiforfatter’ er skarp på plot, research og kapiteloversigt før skriveprocessen starter. ‘Forfatteren der skriver krimier’ er drevet af en nysgerrighed, som udforskes midt i kaosset af skriveprocessen. Her er motoren intuition, leg med struktur og spontan research.
Som krimiforfatter tilhører jeg nok sidstnævnte kategori. Jeg har opsagt slavekontrakten med genrens normer, og anskuer i stedet mine krimier, som en dramatisk begivenhed. Med den tilgang bruger jeg genrens værktøjer efter behag, fremfor et modelbyggesæt der på forhånd definerer min fortælleposition. Særligt i mit sprog og i mine bøgers afsluttende klimakser kommer dette til udtryk. Jeg skriver mig aldrig frem mod en lykkelig slutning. Jeg søger en nødvendig og sandfærdig slutning. Mine bøgers sejrende logik skal ikke vinde hjerter, men i bedste fald være troværdig og udfordre læserens egen moral. Men vigtigst af alt, skal den udfolde sig på de betingelser, som historien lagde ud med.
Mine krimier må helst ikke føles som et vendespil, hvor alt til sidst matcher. Jeg vil gerne bevæge mig væk fra oplevelsen af en listigt udtænkt skattejagt, og imprente læseren en følelse af høj risiko, hvor man ikke er garanteret en vej ud af mørket.
Hvilken betydning har bøger for dig, og hvad er din oplevelse af at gå i en boghandel?
Bøger varetager og overleverer viden og oplevelser på tværs af generationer. Min tiårige niece læste forleden ‘Kaskelotternes sang’ som udkom i mit fødselsår 1981. Hun lød til at være ligeså underholdt og rørt, som jeg var det, da jeg årtier tilbage læste den for første gang. Det bekræfter mig i, at i modsætning til film, som også bedømmes ud fra hvor gammeldags de ser ud, kan bøger i langt højere grad modstå tidens tand. Fordi ‘filmen’ udspiller sig inde i vores hoveder.
I boghandler, mere end nogensinde, er det oplevelsesøkonomiske aspekt vigtigt. Lydbogsformatet stormer frem, og streamingtjenester tilvænner forbrugeren en mere passiv interaktion med fortællinger. Bøger kræver at man fordyber sig, og er et mere aktivt underholdningsformat, hvor hjernen kommer mere på arbejde. Måske skal der i højere grad forbindes en oplevelse, til det at gå ind i en boghandel og købe en fysisk bog. Jeg var for eksempel på museum og se en udstilling om vikinger. Her blev de arkæologiske artefakter ikke kun fremstillet med tekst, men også med dramatisk lyssætning og stemningsskabende musik. Det var enormt stimulerende for alle sanserne. Måske kunne bogbutikker tænke i lignende baner, og genopvække forbrugernes interesse.
Med en uddannelse indenfor medievidenskab, hvorfor valgte du bogen som dit medie?
Jeg kan godt lide tanken om, at jeg får lov til at drømme videre, når jeg vågner om morgenen. I forbindelse med min uddannelse skrev jeg stakkevis af akademiske opgaver,. Og det var både lærerigt og interessant. Men jeg har aldrig følt mig så stimuleret intellektuelt, som i det kreative frirum, man træder ind i som romanforfatter. Jeg tror også at mine første ord som barn ikke var ‘mor’ men ‘hvad nu hvis…’ Det ligger åbenbart dybt i mig, at spekulere i fiktive katastrofescenarioer.