Kontur

Hvis I har en sandkasse i haven, er I hjulpet godt på vej, hvad angår at aktivere børnene udenfor. De fleste børn elsker nemlig at fordybe sig i en sjov leg i sandkassen.

Men har du nogensinde tænkt over, hvor mange muligheder, der er for at lege varieret i sandkassen? Udover de oplagte lege, der handler om at lave flotte sandkager eller bygge sandslotte eller bilveje, så viser vi nedenfor 2 andre muligheder.

Sansestation

Sand og vand er sjove elementer hver for sig, men kombinerer man dem, er der lagt op til timevis af sjov og stimulerende leg.

Fyld sand fra sandkassen i et stort kar og hæld en smule vand i, så sandet kan formes til kanaler der leder vandet eller dæmninger, der stopper det. 

Alternativt kan sandkassen omdannes til et tropisk strandlandskab for Barbie-dukkerne eller LEGO-figurerne. 

Dino-habitat

Hvis du har et barn eller barnebarn, der er vild med de forhistoriske kæmpeøgler, er det oplagt at omdanne sandkassen til et dino-habitat.

Lav huler hvor dinosaurerne kan søge ly fra deres fjender og stik grene ned i sandet, så ligner sandkassen snart til forveksling et landskab fra Juratiden. Her kan vandelementet også kombineres, så I kan lave vandhuller til dyrene.