Kontur

Interview med Josefine Ottesen

I 1983 debuterede Ottesen som forfatter ved siden af teaterkarrieren. I knap femten år skrev hun parallelt med skuespil, instruktion og dramatik. I 1986 fik hun stor succes med “Eventyret om fjeren og rosen,” vandt Kulturministeriets børnebogspris i 1987.

I midten af 1990’erne fokuserede hun fuldt ud på skriveriet, opnåede anerkendelse fra anmeldere og læsere. Ottesen skriver primært for børn og unge, bevæger sig mellem fantasy, eventyr og fantastiske fortællinger. Især kendt for serier som “Krigeren,” “Historien om Mira,” og “Det døde land.” Fra slutningen af 2000’erne udforskede hun andre genrer end fantasy, herunder dystopiske fremtidsvisioner og historiske romaner med fantastiske elementer. Moderens ungarsk-jødiske ophav har haft stor indflydelse på hendes identitet og historiske opmærksomhed. Siden Kulturministeriets Børnebogspris i 1987 har hun modtaget talrige nationale og internationale priser, været på top ti-listen over modtagere af Bibliotekspenge siden 2011, og fastholdt andenpladsen siden 2014, kun overgået af Bjarne Reuter.”

Hvorfor er du forfatter?

For mig er det at skrive en måde at forstå verden på. Jeg har skrevet, siden jeg var helt ung, men fandt først ud af langt senere, at det var forfatter, jeg ville være. Selv om jeg ikke fik udgivet det, jeg skrev, ville jeg skrive alligevel.

Hvor meget tid bruger du på at skrive?

Det svinger utrolig meget. Jeg har brug for en lang, ubrudt periode for at komme rigtig ‘i gear’, og det kan godt være vanskeligt at få planlagt, når jeg også har en dejlig familie, søde venner og en lang række tidskrævende interesser. Når det går allerbedst, skriver jeg 5-7 timer om dagen, men i de perioder bruger jeg også resten af min vågne tid – og lidt af natten med – på at arbejde. Tanker, ideer, rettelser og pludselige indfald i forhold til den bog, jeg er i gang med, gør, at jeg stort set ikke holder fri. Dybt fascinerende og ret anstrengende. Det skal helst ikke stå på mere end et par uger af gangen, for bagefter er jeg dødtræt, og det kan tage temmelig lang tid at komme over det.

Hvem inspirerer dig?

Hver eneste bog har sin historie, men det er ofte udsagn fra andre, der på en eller anden måde vækker genklang i mig. Fra idéen rammer mig, og til det bliver en bog, går der ofte flere år. Jeg har en sikker forvisning om, at de idéer, der er bæredygtige, bliver ved med at dukke op og pirre mig, indtil jeg tager dem til mig. På den måde bruger jeg ikke tid og energi på at bekymre mig om alle de mange  temaer og muligheder for bøger, der jævnligt sejler forbi mig. Hvis de er gode nok, skal de nok komme igen – og igen – og igen!

Hvad har været din inspiration til Drømmemesteren 1+2?DRØMMEMESTEREN  1 + 2 er resultatet af lige dele fortvivlelse og frustration over, at vi efterlader børn og unge ( og en del voksne) til at fare vild i de digitale mediers spejllabyrint. Fortryllede af alle andres liv og vurderinger trækkes de viljesløst rundt i billedstrømmen uden mulighed for at udvikle tillid til egne erfaringer og sansninger. Bøgerne har været længe undervejs, for det har været svært at finde det rigtige greb på fortællingen. For hvordan bryder vi algoritmernes magi og tager tankerne tilbage? Hvad er det egentlig for en fælles fortælling om at være forbundet med os selv, med hinanden og med naturen, som vi har brug for at genfinde? 

Hvordan er det at skrive til så forskellige alders- og målgrupper?

Det holder jeg rigtig meget af. Det er klart, at når jeg skriver højtlæsningsbøger eller letlæsningsbøger, så er jeg bevidst om temavalg og sprogstil, men selve det at skrive historierne er ikke anderledes, end når jeg skriver de store romaner. Dem skriver jeg uden særlig tanke for modtagergruppen – jeg tænker bare på, hvilken slags bog, jeg gerne selv vil læse.

Det er et enormt privilegium at blive læst af børn og unge, fordi de nægter at kede sig. Hvis ikke bogen er spændende nok, lægger de den fra sig, og derfor kan jeg kun anbefale voksne, der er sultne efter en god læseoplevelse, at gå på opdagelse i den litteratur deres børn læser.

Hvilke bøger læser du selv?Lige i øjeblikket læser jeg Theis Ørntofts nye bog “Jordisk”, og efter den går jeg i gang med Anette Bjergfeldt “Mr. Saitos rejsebiograf.” Jeg læser også ofte klassikere. For nylig er jeg begyndt at genlæse William Heinesen. 

Hvad er din oplevelse af at gå ind i en boghandel?Jeg elsker at komme ind i en boghandel. For mig er hver eneste bog en invitation til at rejse ind i andre verdner, leve andres liv, gøre erfaringer i fantasien, jeg aldrig selv ville komme ud for. Jeg er vild med den fysiske bog, der har har vægt, struktur og duft. Til forskel fra de digitale,visuelle medier kræver bogen absolut nærvær, fordybelse og meddigtning. At læse er at komme hjem til sig selv, at tage tankerne tilbage. 

Hvad betyder julen for dig?Jo ældre jeg bliver, jo mere holder jeg af julen. Ikke alt det der med tårnhøje forventninger, masser af gaver og mad i uendelige mængder, men det, at vi har de der dage midt i vinteren, hvor alle er indstillet på nærvær og kærlighed. Jeg ved, at det ikke altid går godt, men jeg er helt sikker på, at alle i hjertet ønsker at bidrage til at juledagene bliver kærlige.