Kontur

Serien De syv søstre er stærkt inspireret af myterne om plejadernes syv søstre –syv ikoniske kvinder, der er udødeliggjort i den berømte stjernehob.

De syv søstre har været omgærdet af ærefrygt og fascination på alle kontinenter i årtusinder. Næsten alle kulturer på planeten har givet beretninger om stjernehoben videre i fortællekunst, digtning, kunst og musik. De gamle græske myter er måske den mest berømte fortolkning, men indfødte australiere, kinesere, indfødte amerikanere, egyptere, persere, indere og polynesiere har også alle sammen deres egne myter. Menneskeheden har altid søgt vejledning hos plejaderne. Søfolk har navigeret efter søstrene i generationer, og jordbrugere har brugt deres stilling på himlen som et fingerpeg om, hvornår de skulle så og høste afgrøderne.

Andre kulturer har ment, at søstrene såede alt, hvad der voksede, og var Jordens oprindelige syv mødre.

De syv søstre i græsk mytologi

Historierne i romanserien om De syv søstre bygger primært på græsk mytologi.


Plejaderne var syv søstre: Maia, Alcyone,
Asterope, Celaeno, Taygete, Electra og
Merope (den forsvundne søster). Deres forældre var Atlas, en titan, som af guden Zeus blev befalet at bære himlen på sine skuldre, og Plejone, søfolkenes beskytter.


Efter et tilfældigt møde begyndte jægeren Orion at efterstræbe plejaderne og deres mor. For at beskytte dem imod Orions konstante tilnærmelser forvandlede Zeus
dem til en flok duer, som han så anbragte på himlen.

1. De syv søstre

I den første bog samles Maia
D’Aplièse og hendes fem søstre
i deres barndomshjem, et afsidesliggende slot, efter at have hørt, at deres elskede adoptivfar, Pa Salt, er død.
Hver søster får udleveret et gådefuldt vink om sin sande herkomst. I Maias tilfælde fører sporet hende ud på en rejse halvvejs rundt om Jorden
til en forfalden villa i Rio de Janeiro, Brasilien.

2. Stormsøsteren

Ally D’Aplièse har netop
kastet sig ud i et lidenskabeligt
kærlighedsforhold, der vil forandre hendes liv for evigt.

Da alt bliver vendt på hovedet af nyheden om hendes adoptivfars mystiske død, beslutter hun
at forlade det åbne hav og følge det spor, han efterlod, til det smukke, sneklædte Norge …

3. Skyggesøsteren

Star D’Aplièse ved ikke, hvad
hun skal stille op med sit liv efter
Pa Salts død.

Hun er den mest
gådefulde af søstrene og ikke meget for at forlade sit trygge og nære forhold til søsteren CeCe, men hun beslutter alligevel at følge det spor, hun har fået, som
fører hende til en antikvar-boghandel i London og begyndelsen på et helt nyt liv…

4. Perlesøsteren

CeCe D’Aplièse har aldrig følt,
at hun passede ind nogen steder.

Efter sin fars død beslutter hun,
at flygte fra England for at finde
sit ophav.

Hendes eneste spor er et sort-hvidt fotografi og navnet på en kvindelig nybygger, der levede i Australien mere end hundrede år tidligere…

5. Månesøsteren

Tiggy D’Aplièse tager arbejde på
et gods i det skotske højland, ejet
af en gådefuld og plaget godsejer.

Den beslutning sender hendes liv i en helt ny retning, da Chilly, en gammel sigøjner, fortæller hende, at hun ikke alene er i besiddelse af en sjette sans, men også, at det mange år tidligere er blevet spået, at han
skal sende hende hjem til Granada i Spanien…

6. Solsøsteren

 Set udefra har Electra D’Aplièse
som en af verdens mest berømte
fotomodeller alt, hvad man kan
drømme om, men hendes familie
er bekymret for hendes helbred, og en dag får hun et brev fra en fremmed, der påstår, at hun er hendes mormor.

Indholdet fører hende fra det hektiske liv på Manhattan til den storslåede, vidtstrakte afrikanske savanne…

7. Den forsvundne søster

 De seks D’Aplièse-søstre har været på hver sin utrolige rejse, men der er stadig et ubesvaret spørgsmål:
Hvem og hvor er den syvende søster?


Et enkelt spor – billedet af en stjerneformet smaragdring – fører søstrene kloden rundt fra New Zealand til Canada og videre til England, Frankrig og Irland på en jagt, der forener dem alle sammen om den opgave endelig at samle familien …

8. Historien om Pa Salt

Lige før sin død overraskede
Lucinda Riley verden med
nyheden om, at der ville komme
et sidste, uventet bind i serien om de syv søstre.
Atlas – Historien om Pa Salt
fortæller historien om søstrenes
gådefulde far, milliardæren Pa Salt.

Den er skrevet i samarbejde med
Lucindas søn, Harry Whittaker,
som fører serien til sin forbløffende, uforglemmelige afslutning.